Gå til indhold
Frise Fremtidens Sygehuse Til Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden af Fremtidens sygehuse

Ordbog

Ordbog over ord og udtryk der bruges i debatten om fremtidens sygehuse.

Hvad betyder præhospital egentlig? Hvad laver en anæstesilæge? Og hvad er forskellen på en ambulance og en lægeambulance?

Spørgsmålene er mange, når man som almindelig borger skal prøve at sætte sig ind i, hvad diskussionen om fremtidens sygehuse handler om.

Her har vi lavet en slags ordbog, der forklarer, hvad ordene betyder.

Hvis du støder på et ord, du mangler en forklaring på, er du velkommen til sende en mail til fremtidenssygehuse@rsyd.dk.

ORDBOG:

Klik på et bogstav for at gå direkte til et bestemt ord.

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å

A

Akut | Akutbil | Akutmodtagelse | Fælles Akutmodtagelse | Akutsygehus | Akut- og sundhedshuse | Akutberedskab | Akut patient | Ambulance | Ambulanceassistent | Ambulancebehandler | Ambulancestation | Ambulant | AMK-funktionAndet sundhedspersonale end læger | Anlægsøkonomi | Anæstesi | Anæstesilæge | Arbejdsmedicin |

Akut

Pludselig opstået sygdom.

Akutbil

Er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske eller en paramediciner, som er en specialuddannet ambulanceredder.

Akutmodtagelse

Det sted på et sygehus, hvor patienter, der har været ude for en ulykke eller en pludselig opstået sygdom, bliver modtaget. Det kan handle om et brækket ben eller en blodprop i hjertet. En skadestue er en del af en akutmodtagelse.

Fælles Akutmodtagelse

I fremtiden vil alle akutpatienter få én indgang til akutsygehuset, nemlig den fælles akutmodtagelse også kaldet FAM. Det betyder, at uanset hvornår på døgnet, patienterne kommer, så er specialisterne på arbejde. Og det stiller store krav til samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, men vores forskellige kompetencer og fælles viden kommer patienten til gavn og kan redde liv.

Det er her patienterne kan blive indlagt via egen læge, ambulance eller vagtlæge.

Som hovedregel vil fødsler fremover være placeret på akutsygehusene.

Akutsygehus

Her vil der være akutmodtagelse af alle patienter (undtagen ganske få patienter til akut højtspecialiseret behandling), skadestue level II, planlagte indlagte patienter, ambulatorier og dagkirurgi.

Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang.

Det kræves, at disse specialer er til stede hele døgnet:

  • Intern medicin
  • Ortopædkirurgi
  • Kirurgi
  • Anæstesiologi (narkose) med intensivafdeling
  • Radiologi (røntgen)
  • Klinisk biokemi

Akut- og sundhedshuse

I takt med etableringen af den nye sygehusstruktur skal der sikret et fintmasket net af hurtig hjælp og nære tilbud, så befolkningen i alle dele af landet har adgang til kompetent, sundhedsfaglig hjælp døgnet rundt, hvis de kommer til skade eller bliver akut syg.

Et akut- og sundhedshus giver fysiske rammer for sundhedstilbud, der går på tværs af sektorer.

Særligt i udkantsområderne vurderes det hensigtsmæssigt med etableringen af sundhedshuse, idet en samling af de lokale sundhedstilbud kan medvirke til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed i nærområdet. Samtidig vurderes det endvidere, at sundhedshuse vil hjælpe til at gøre det mere attraktivt for yngre læger at slå sig ned i de pågældende udkantsområder.

En fysisk samplacering af regionale og kommunale tilbud skal være med til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed og synlighed omkring akutte sundhedstilbud til borgerne i udkantsområder.

Akutberedskab

Akutberedskab fokuserer på den samlede akutindsats, inklusive den præhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser.

Akut patient

En akut patient har brug for hjælp, der ikke kan vente til næste dag. De patienter, der bliver modtaget akut, er pludselig blevet alvorligt syge. Det behøver ikke at være livstruende, men det er nødvendigt at få en speciallæge til at stille en diagnose og begynde behandlingen.

Ambulance

Et køretøj, der er indrettet til at transportere akut syge, tilskadekomne og fødende, og hvor der kan ydes en vis form for behandling. Alle ambulancer er bemandet med 2 reddere, hvor af mindst én skal være ambulancebehandler.

Ambulanceassistent

Assisterer ambulancebehandleren. Ambulanceassistenten har en uddannelse på 3 år og 3 måneder.

Ambulancebehandler

Når redderne har kørt som assistent i 1,5 år kan de blive uddannede som behandlere. Uddannelsen omfatter 3 ugers teori, 1 uges kørselspraktik og 1 uges hospitalspraktik. De må herefter administrere visse former for medicin, og de må anlægge et drop. De arbejder under instruktion af en korpslæge.

Ambulancestation

Det sted ambulancen er parkeret, når den ikke er ude at køre. Ambulant Behandling, hvor patienten ikke er indlagt og kan tage hjem samme dag.

Ambulant

Behandling, hvor patienten ikke er indlagt og kan tage hjem samme dag.

AMK-funktion

Akut Medicinsk Koordinationscenter. System, der koordinerer indsatsen og hjælper til at fordele patienter på forskellige sygehuse ved større ulykker – flere end 10 tilskadekomne. Amtsspeciale Lægeligt speciale, som i de tidligere amter kun var placeret på et sygehus.

Andet sundhedspersonale end læger

For eksempel sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedshjælpere, portører, laboranter m. m.

Anlægsøkonomi

Hvad koster det at bygge nyt eller renovere eksisterende bygninger.

Anæstesi

Bedøvelse, lokalbedøvelse, smertebehandling, fuld narkose.

Anæstesilæge

Læge, der tager sig af både smertelindring og bedøvelse.

Arbejdsmedicin

Arbejdets og miljøets indvirkning på sundheden. Der er to nøglespørgsmål: Er der nogle særlige forhold i arbejdsmiljøet, der gør folk syge? Og kan man gøre noget for at forhindre disse sygdomsfremkaldende faktorer? Det er de to spørgsmål, arbejdsmedicineren beskæftiger sig med.

Top

B

Befolkningsunderlag | Biokemi | Brede akutfunktioner | Brystcenter |

Befolkningsunderlag

Hvor mange mennesker, der bor i det område, sygehuset ligger. Se optageområde.

For at lægerne på et sygehus skal have erfaring nok til at udføre bestemte operationer, skal de udføre operationen et bestemt antal gange om året. Derfor er det nødvendigt at en vis mængde borgere bliver indlagt med den sygdom. Hvis man f. eks. skal udføre en operation 100 gange årligt, kræver det et befolkningsunderlag på 300.000 for at nå op på 100 borgere, der lider af den sygdom – statistisk set.

Biokemi

Del af kemien, der beskæftiger sig med de kemiske processer hos levende væsener.

Brede akutfunktioner

Et sygehus, der kan behandle mange akut opståede sygdomme.

Brystcenter

Center, hvor man stiller diagnose og behandler brystkræft.

 Top

C

Colorektal cancerkirurgi |

Colorektal cancerkirurgi

Tarmkræftkirurgi.

 Top

 D

Daghospital | Dagkirurgi | Dagtid | Demografisk udvikling | Dermatologi | Diagnosticere | DRG | Driftsøkonomi |

Daghospital

Hospital, der kun er åbent i dagtimerne, og udfører ambulante behandlinger.

Dagkirurgi

Operationer, der kan klares på en enkelt dag. Patienten indlægges og udskrives på samme dag. Der er altså tale om ambulant behandling.

Dagtid

Almindelig arbejdstid fra 7 til 15 på et sygehus.

Demografisk udvikling

Hvordan sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Hvor gamle folk er, køn, og hvor de vælger at bo.

Dermatologi

Læren om hudsygdomme.

Diagnosticere

At stille en diagnose (det kaldes også at udrede) – altså finde ud af, hvad patienten fejler.

DRG

Diagnose Relateret Gruppering. Alle sygdomme er grupperet med en kode og en pris. Koderne bruges, når aktiviteter på et sygehus gøres op. Takstkatalog for sygehusbehandling.

Driftsøkonomi

Hvad koster det at drive sygehuset.  

Top

E

Ekkokardiografi | Evidens |

Ekkokardiografi

Undersøgelse, der anvender uskadelige ultralydsbølger til at kortlægge hjertets indre opbygning. Undersøgelsen kan bl.a. give oplysninger om størrelsen af hjertets kamre, tykkelsen af hjertets vægge, hjertets pumpefunktion og funktionen af hjertets klapper. Mistanke om hjertesygdom kan føre til, at der udføres en ekkokardiografi.

Evidens

Klarhed eller vished.

Top

F

Fleksibel kapacitet | Forvagt, mellemvagt, bagvagt, beredskabsvagt | Friklinik | Fælles Akutmodtagelse |Fødsler, hvor kan de finde sted? |

Fleksibel kapacitet

At man kan ændre tilbuddene på et sygehus alt efter hvilke behov, patienterne har. F. eks. behandling med strålekanon om aftenen i perioder med lange ventelister.

Forvagt, mellemvagt, bagvagt, beredskabsvagt

Et spørgsmål om, hvor meget erfaring eller anciennitet en læge har. Forvagt er den læge med mindst erfaring, og bagvagten er den mest erfarne, der er på vagt. I en skadestue vil det typisk være forvagten, der tager imod patienten. Han kan så få hjælp fra mellem- og bagvagt, hvis der er brug for det.

Friklinik

Klinik, der foretager planlagte behandlinger eller operationer, der er stor efterspørgsel på. F. eks. behandling af åreknuder og grå stær.

Fødsler, hvor kan de finde sted?

På akutsygehusene og på Ø-sygehus.

Top

G

Graduering | Gynækologi |

Graduering

Opdeling af patienter alt efter tilskadekomst. Kan en patient f. eks behandles ambulant.

Gynækologi

Læren om kvindesygdomme.

Top

H

Hæmatologi | Høring |

Hæmatologi

Læren om blodet og dets sygdomme.

Høring

En periode, hvor alle får lejlighed til at sige deres mening om et politisk forslag.

Top

I

Implementering | Indlæggelsesfrekvens | Intern medicin | Invasiv |

Implementering

Når tingene sættes i gang.

Indlæggelsesfrekvens

Et spørgsmål om, hvor mange der bliver indlagt i forhold til forskellige faktorer. Det kan f. eks. opgøres efter bopæl, alder, køn og andet.

Intern medicin

Den gren af lægekunsten, som behandler sygdomme med indvortes midler eller mediciner. Modsat kirurgi.

Invasiv

Behandling hvor man er nødt til at operere – i modsætning til at behandle med medicin.

Top

K

KAG-undersøgelser | Kardiologi | Karkirurgi | Kirurgi | Kliniske servicespecialer | Klinisk set-up | Kommissorium | Kronisk |

KAG-undersøgelser

KoronarArteoGrafi. Forundersøgelse til hjerteoperation.

Kardiologi

Læren om hjertet og dets funktioner.

Karkirurgi

Kirurgi af kar (arterier og vener). Da der findes kar overalt i organismen, kan karkirurgen operere i samarbejde med alle andre kirurger.

Kirurgi

Operationer

Kliniske servicespecialer

Røntgen, anæstesi, laboratorium.

Klinisk set-up

Det nødvendige udstyr til at behandle eller operere en bestemt sygdom.

Kommissorium

En opgave, der er givet til en gruppe personer (kommission), som har et særligt tidsbegrænset hverv – især undersøgelse af et bestemt problem.

Kronisk

En sygdom, man fejler resten af livet.

Top 

L

Landsdels-funktioner | Lægeambulance | Lægebil | Lægehelikopter | Lægevagt | Lægevisitation |

Landsdels-funktioner

Højt specialiserede behandlinger, der udføres få steder i landet (på universitetssygehuse).

Lægeambulance

Også kaldet lægebil eller akutbil. En bil bemandet med en speciallæge oftest med en redder som chauffør og assistent. Medbringer avanceret udstyr til behandling af akut syge og svært tilskadekomne patienter. Kan ikke medtage patienter.

Lægebil

Er bemandet med speciallæger. Visse steder i Region Syddanmark er det praktiserende læger, der rykker ud fra egen praksis.

Lægehelikopter

Region Syddanmark samarbejder med lægehelikopter i Niebüll. I Danmark er der for øjeblikket to forsøgsprojekter i gang - et i Region Midtjylland og et i Region Hovedstaden.

Lægevagt

Praktiserende læge, som udover normal arbejdstid, tager imod patienter med behov for lægehjælp her og nu. Både via almindelig konsultation og over telefonen.

Lægevisitation

Lægen beslutter, hvilken behandling eller undersøgelse, patienten skal henvises til.

 Top

M

Medicoteknisk udstyr | Meraktivitetsafregning |

Medicoteknisk udstyr

En fællesbetegnelse for det apparatur og udstyr der anvendes til diagnostik, behandling og pleje af patienter på sygehusene.

Meraktivitetsafregning

Hvis et sygehus udfører flere behandlinger eller operationer end aftalt, afregnes det efter en bestemt takst.

 Top

N

Neurologi | Neonatal | Nødbehandler |

Neurologi

Læren om nervesystemet i rask og syg tilstand. Dog ikke mentale sygdomme.

Neonatal

Afdeling for børn, der er født for tidligt.

Nødbehandler

Oftest en brandmand der har fået et 2 dages kursus i basal nødbehandling.

 Top

O

Obstetrik | Onkologi | Optageområde | Ortopædkirurgi | Overlæge |

Obstetrik

Læren om fødselshjælp.

Onkologi

Kræft. Læren om svulster og tumorer.

Optageområde

Det samme som befolkningsunderlag.

Ortopædkirurgi

Operationer i knogler og muskler. Det er også blevet kaldt "den hårde kirurgi", da der ofte er tale om operation af knogler.

Overlæge

Stillingsbetegnelse, f.eks. ledende overlæge, specialeansvarlig overlæge.

 Top

P

Pacemaker | Paramediciner | Par-sygehus | Patientunderlag | Planlagt aktivitet | Praksisområdet | Præhospitale indsats | Præhospitale interimsplan | Psykiatri | Pædiatri |

Pacemaker

De nervecentre i hjertet, som kontrollerer hjertets rytmiske sammentrækninger. Også et elektronisk apparat, der indopereret under huden kan sikre normal hjerterytme ved visse hjertesygdomme.

Paramediciner

En overbygning på behandleruddannelsen. Paramedicinerne må give visse former for medicin via en vene, men stadig efter instruktion og ordination af læge. Kører i almindelig ambulance, men anvendes også i akutbiler, der kører i områder, hvor der ikke er lægebiler.

Par-sygehus

Sygehus, der er par til et akutsygehus. Her vil der være akut modtagelse af bestemte medicinske patienter, planlagte indlagte patienter inden for især ortopædkirurgi, ambulatorier og dagkirurgi og varetagelse af mindre skader. Skal være fusioneret med akutsygehuset på sygehusniveau og afdelingsniveau.

Patientunderlag

De patienter, der er i det område, der hører til sygehuset. Se befolkningsunderlag.

Planlagt aktivitet

Det modsatte af akut. F.eks. behandling eller operation, som er planlagt i forvejen.

Praksisområdet

Dækker bredt de læger, fysioterapeuter osv. der har deres egen praksis. I forhold til akutberedskabet er det særligt de praktiserende læger og praktiserende speciallæger, der bliver omtalt.

Præhospitale indsats

Handler om alt det, der sker, før patienten kommer til sygehuset. Det vil f. eks. sige alarmcentralen, ambulancekørslen, og lægehelikopter.

Præhospitale interimsplan

Overgangsplan, der fungerer indtil en ny træder i kraft.

Psykiatri

Den del af lægevidenskaben, der handler om sindet.

Pædiatri

Videnskaben om børnesygdomme.

 Top

R

Radiologi | Reducerede akutfunktioner | Rehabilitering | Rekrutteringsunderlag | Reservelæge | Responstid | Rygcenter | Rådighedsvagt fra bolig |

Radiologi

Læren om stråling og den medicinske anvendelse.

Reducerede akutfunktioner

De sygehuse, der kan behandle et mindre antal akut opståede sygdomme.

Rehabilitering

Efterbehandling og optræning af patienter.

Rekrutteringsunderlag

Hvor mange læger der er at vælge ud fra, når der skal ansattes.

Reservelæge

Yngre læge under uddannelse.

Responstid

Tiden fra det øjeblik ambulancestationens vagtcentral får meldingen fra 1-1-2 centralen og til ambulancen er fremme ved patienten.

Rygcenter

Center, der behandler ryglidelser.

Rådighedsvagt fra bolig

Vagttype, der går ud på, at man kan kaldes på arbejde fra hjemmet.

 Top 

 S

Sammedagssygehus | Selekteret akut – Udvalgt akut | Skadeklinik | Skadestue | Skadestuefunktioner med lægelig backup | Skadestue Level II | Somatik | Specialeplanlægning | Speciallæge | Specialsygehus | Stationær aktivitet | Subakut | Sundhedsstyrelsen | Sygeplejerskebil |

Sammedagssygehus

Et sammedagssygehus er et sygehus, hvor man ikke kan blive indlagt, og hvor der er færre krav til bredden i den faglige backup.

Her behandles alle patienter ambulant. Det vil sige man møder op på sygehuset, bliver behandlet og kommer hjem samme dag igen.

Selekteret akut – Udvalgt akut

F.eks. lægens vurdering af, om en patient skal på skadestue eller skadeklinik. Eller akut-sygehus eller parsygehus. En opdeling af de akutte patienter.

Skadeklinik

Skadeklinikker er typisk åbne i tidsrummet 8-22 og bemandes med behandlersygeplejersker, der har gennemgået en særlig uddannelsen.

På skadeklinikker behandles mindre og ikke-komplicerede skader, hvor behandlersygeplejersker afslutter selv godt 90 pct. af alle de behandlinger.

Derudover kan behandlersygeplejersken ordinere røntgenbilleder og via telemedicin (computer) få billeder konfereret med ortopædkirurgen på det nærmeste akutsygehus.

Skadestue

Der er døgnåbne skadestuer på alle akutsygehuse. Her lever det lægelige beredskab op til de krav, som stilles af Sundhedsstyrelsen.

Skadestuefunktioner med lægelig backup

Der er døgnåbne skadestuefunktioner med lægelig backup, hvor der kan behandles mindre skader og ikke-alvorlige medicinske tilstande.

Skadestue Level II

Udgangspunktet er anvendelse af det af Sundhedsstyrelsens anbefalede klassifikationssystem fra USA, der inddeler akutmodtagelse på fire niveauer, men som tilrettet danske forhold inddeles i tre niveauer.

Level 1: Ressourcer til at håndtere ethvert aspekt af et traume.

Level 2: Ressourcer til at indlede behandlingen af ethvert traume og færdiggøre behandlingen af de patienter, der ikke transporteres til et level 1-sygehus.

Level 3: Ressourcer til hurtig vurdering af den tilskadekomne og eventuel genoplivning, nødoperation og stabilisering før overflytning til traumecenter med flere ressourcer og faciliteter.

Somatik

Den del af lægevidenskaben, der handler om kroppen.

Specialeplanlægning

Overordnet planlægning i forbindelse med de lægelige specialer. Hvilke sygehuse, der skal være tilknyttet. 

Speciallæge

For at blive speciallæge skal den uddannelsessøgende læge efter turnusuddannelse gennemgå introduktionsuddannelse, hoveduddannelse og en teoretisk uddannelse. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge opnås efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

Specialsygehus

Et specialsygehus er et sygehus, der varetager særlige specialer.

Afstanden til et specialsygehus er ikke altafgørende for kvaliteten af behandlingen. Her er det mere et spørgsmål om at sikre et tilstrækkeligt befolkningsunderlag, så lægernes ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.

Stationær aktivitet

Behandlingen af indlagte patienter.

Subakut

Forbigående sygdom. Mellem akut og kronisk. En grad af akuttilstand. Se selekteret akut.

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens overordnede opgaver er fastlagt i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Sundhedsstyrelsen skal bl.a.:

  • hjælpe sundhedsministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmæssige anliggender
  • følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet
  • orientere den relevante myndighed, når styrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet. Sundhedsstyrelsen skal også orientere offentligheden, når særlige sundhedsforhold gør det nødvendigt
  • rådgive sundhedsministeren og andre myndigheder i sundhedsfaglige spørgsmål
  • føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, herunder indstille fratagelse af autorisation, hvis det antages, at udøveren er til fare for andre mennesker.

Hertil kommer en række særlige opgaver fastlagt direkte i særlove på sundhedsområdet, bl.a. i sygehusloven, sygesikringsloven, lægeloven og gældende autorisationslove, embedslægeloven og lov om smitsomme sygdomme. Embedslægevæsenet varetager tilsvarende opgaver på lokalt niveau i de enkelte regioner.

Sygeplejerskebil

Det samme som en lægeambulance – det er bare en anæstesisygeplejerske, der rykker ud.

  Top

T

Thoraxkirurgi | Tilstedeværelsesvagt | Traumecenter | Tyske lægebiler |

Thoraxkirurgi

Specialområde indenfor kirurgien, som omfatter indgreb i brystkassen og dens organer.

Tilstedeværelsesvagt

Vagtform, hvor lægen befinder sig på sygehuset.

Traumecenter

Kan modtage svært tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter, som kræver speciel indsats og samarbejde på stedet mellem mange specialer på højt specialiseret niveau. I Region Syddanmark findes traumecenter på OUH.

Tyske lægebiler

I Sønderjylland har man en aftale med tyske lægebiler, der kan rykke ud over grænsen og varetage samme funktion som de danske lægebiler.

  Top 

U

Udvidede frie sygehusvalg | Ultralydsbehandling | Universitetshospital | Urologi |  

Udvidede frie sygehusvalg

Patienter, der ikke indenfor to måneder efter henvisning kan tilbydes behandling på et offentligt sygehus kan vælge at lade sig behandle på private sygehuse og klinikker i Danmark eller på sygehuse i udlandet. Bopælsregionen skal betale for behandlingen. Det er en forudsætning for at benytte det udvidede frie valg, at det valgte sygehus eller den valgte klinik har en aftale med Danske Regioner om deres behandlingstilbud.

Ultralydsbehandling

Medicinsk behandling med lydbølger, som overskrider 20.000 svingninger/sek., hvilket øret ikke kan opfatte. Anvendes især til undersøgelse af maven, f.eks. for at lokalisere en galdesten eller undersøgelse af lever eller nyrer. Der anvendes også ultralyd til undersøgelse af hoved- halsområdet, f.eks. ved sygdom i skjoldbruskkirtlen eller ved forkalkning af halspulsårerne, og til at undersøge hjertet. Ultralyd anvendes også til at undersøge den gravide mave.

Universitetshospital

Et universitetshospital er kendetegnet ved høj specialiseret behandling af patienter og et forskningsmiljø, der rækker ud over regions og landets grænser.

Urologi

Læren om urinvejenes sygdomme og deres behandling.

   Top

V

Vagtlag | Vakance |

Vagtlag

De lægelige vagtlag består af forvagt, mellemvagt, bagvagt og evt. bagbagvagt. Et døgnberedskab består af flere vagtlag, men sammensætningen af vagtlag er forskellig fra speciale til speciale.

Vakance

At et job er ledigt.

   Top 

Ø

Ø-sygehus|

Ø-sygehus

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der findes specifikke løsninger i særligt tyndt befolkede områder med øer eller ø-lignende geografi. Den lange transporttid til et akutsygehus kræver, at der må findes et lokalt tilbud.


Siden er sidst opdateret 19-3-2021
Sundhedsplanlægning og Projektorganisation for byggeri

ion Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: fremtidenssygehuse@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00 | Tilgængelighedserklæring