Ordbog
- over ord og udtryk der bruges i debatten om fremtidens sygehuse.
Hvad betyder prhospital egentlig? Hvad laver en anstesilge? Og hvad er forskellen p en ambulance og en lgeambulance?
Sprgsmlene er mange, nr man som almindelig borger skal prve at stte sig ind i, hvad diskussionen om fremtidens sygehuse handler om.
Her har vi lavet en slags ordbog, der forklarer, hvad ordene betyder.
Hvis du stder p et ord, du mangler en forklaring p, er du velkommen til sende en mail til .
Klik p et bogstav for at g direkte til et bestemt ord.
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | | |
Akut | Akutbil | Akutmodtagelse | Flles Akutmodtagelse | Akutsygehus | Akut- og sundhedshuse | Akutberedskab | Akut patient | Ambulance | Ambulanceassistent | Ambulancebehandler | Ambulancestation | Ambulant | AMK-funktion | Andet sundhedspersonale end lger | Anlgskonomi | Anstesi | Anstesilge | Arbejdsmedicin |
Pludselig opstet sygdom.
Er bemandet med en specialuddannet sygeplejerske eller en paramediciner, som er en specialuddannet ambulanceredder.
Det sted p et sygehus, hvor patienter, der har vret ude for en ulykke eller en pludselig opstet sygdom, bliver modtaget. Det kan handle om et brkket ben eller en blodprop i hjertet. En skadestue er en del af en akutmodtagelse.
I fremtiden vil alle akutpatienter f n indgang til akutsygehuset, nemlig den flles akutmodtagelse ogs kaldet FAM. Det betyder, at uanset hvornr p dgnet, patienterne kommer, s er specialisterne p arbejde. Og det stiller store krav til samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, men vores forskellige kompetencer og flles viden kommer patienten til gavn og kan redde liv.
Det er her patienterne kan blive indlagt via egen lge, ambulance eller vagtlge.
Som hovedregel vil fdsler fremover vre placeret p akutsygehusene.
Her vil der vre akutmodtagelse af alle patienter (undtagen ganske f patienter til akut hjtspecialiseret behandling), skadestue level II, planlagte indlagte patienter, ambulatorier og dagkirurgi.
Et akutsygehus har et team af speciallger og andet sundhedspersonale, der dgnet rundt kan diagnosticere patienter og stte en behandling i gang.
Det krves, at disse specialer er til stede hele dgnet:
- Intern medicin
- Ortopdkirurgi
- Kirurgi
- Anstesiologi (narkose) med intensivafdeling
- Radiologi (rntgen)
- Klinisk biokemi
I takt med etableringen af den nye sygehusstruktur skal der sikret et fintmasket net af hurtig hjlp og nre tilbud, s befolkningen i alle dele af landet har adgang til kompetent, sundhedsfaglig hjlp dgnet rundt, hvis de kommer til skade eller bliver akut syg.
Et akut- og sundhedshus giver fysiske rammer for sundhedstilbud, der gr p tvrs af sektorer.
Srligt i udkantsomrderne vurderes det hensigtsmssigt med etableringen af sundhedshuse, idet en samling af de lokale sundhedstilbud kan medvirke til at give den enkelte borger et sammenhngende tilbud og skabe tryghed i nromrdet. Samtidig vurderes det endvidere, at sundhedshuse vil hjlpe til at gre det mere attraktivt for yngre lger at sl sig ned i de pgldende udkantsomrder.
En fysisk samplacering af regionale og kommunale tilbud skal vre med til at give den enkelte borger et sammenhngende tilbud og skabe tryghed og synlighed omkring akutte sundhedstilbud til borgerne i udkantsomrder.
Akutberedskab fokuserer p den samlede akutindsats, inklusive den prhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser.
En akut patient har brug for hjlp, der ikke kan vente til nste dag. De patienter, der bliver modtaget akut, er pludselig blevet alvorligt syge. Det behver ikke at vre livstruende, men det er ndvendigt at f en speciallge til at stille en diagnose og begynde behandlingen.
Et kretj, der er indrettet til at transportere akut syge, tilskadekomne og fdende, og hvor der kan ydes en vis form for behandling. Alle ambulancer er bemandet med 2 reddere, hvor af mindst n skal vre ambulancebehandler.
Assisterer ambulancebehandleren. Ambulanceassistenten har en uddannelse p 3 r og 3 mneder.
Nr redderne har krt som assistent i 1,5 r kan de blive uddannede som behandlere. Uddannelsen omfatter 3 ugers teori, 1 uges krselspraktik og 1 uges hospitalspraktik. De m herefter administrere visse former for medicin, og de m anlgge et drop. De arbejder under instruktion af en korpslge.
Det sted ambulancen er parkeret, nr den ikke er ude at kre. Ambulant Behandling, hvor patienten ikke er indlagt og kan tage hjem samme dag.
Behandling, hvor patienten ikke er indlagt og kan tage hjem samme dag.
Akut Medicinsk Koordinationscenter. System, der koordinerer indsatsen og hjlper til at fordele patienter p forskellige sygehuse ved strre ulykker flere end 10 tilskadekomne. Amtsspeciale Lgeligt speciale, som i de tidligere amter kun var placeret p et sygehus.
Andet sundhedspersonale end lger
For eksempel sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedshjlpere, portrer, laboranter m. m.
Hvad koster det at bygge nyt eller renovere eksisterende bygninger.
Bedvelse, lokalbedvelse, smertebehandling, fuld narkose.
Lge, der tager sig af bde smertelindring og bedvelse.
Arbejdets og miljets indvirkning p sundheden. Der er to nglesprgsml: Er der nogle srlige forhold i arbejdsmiljet, der gr folk syge? Og kan man gre noget for at forhindre disse sygdomsfremkaldende faktorer? Det er de to sprgsml, arbejdsmedicineren beskftiger sig med.
Befolkningsunderlag | Biokemi | Brede akutfunktioner | Brystcenter |
Hvor mange mennesker, der bor i det omrde, sygehuset ligger. Se optageomrde.
For at lgerne p et sygehus skal have erfaring nok til at udfre bestemte operationer, skal de udfre operationen et bestemt antal gange om ret. Derfor er det ndvendigt at en vis mngde borgere bliver indlagt med den sygdom. Hvis man f. eks. skal udfre en operation 100 gange rligt, krver det et befolkningsunderlag p 300.000 for at n op p 100 borgere, der lider af den sygdom statistisk set.
Del af kemien, der beskftiger sig med de kemiske processer hos levende vsener.
Et sygehus, der kan behandle mange akut opstede sygdomme.
Center, hvor man stiller diagnose og behandler brystkrft.
Tarmkrftkirurgi.
Daghospital | Dagkirurgi | Dagtid | Demografisk udvikling | Dermatologi | Diagnosticere | DRG | Driftskonomi |
Hospital, der kun er bent i dagtimerne, og udfrer ambulante behandlinger.
Operationer, der kan klares p en enkelt dag. Patienten indlgges og udskrives p samme dag. Der er alts tale om ambulant behandling.
Almindelig arbejdstid fra 7 til 15 p et sygehus.
Hvordan sammenstningen af befolkningen ndrer sig. Hvor gamle folk er, kn, og hvor de vlger at bo.
Lren om hudsygdomme.
At stille en diagnose (det kaldes ogs at udrede) alts finde ud af, hvad patienten fejler.
Diagnose Relateret Gruppering. Alle sygdomme er grupperet med en kode og en pris. Koderne bruges, nr aktiviteter p et sygehus gres op. Takstkatalog for sygehusbehandling.
Hvad koster det at drive sygehuset.
Undersgelse, der anvender uskadelige ultralydsblger til at kortlgge hjertets indre opbygning. Undersgelsen kan bl.a. give oplysninger om strrelsen af hjertets kamre, tykkelsen af hjertets vgge, hjertets pumpefunktion og funktionen af hjertets klapper. Mistanke om hjertesygdom kan fre til, at der udfres en ekkokardiografi.
Klarhed eller vished.
Fleksibel kapacitet | Forvagt, mellemvagt, bagvagt, beredskabsvagt | Friklinik | Flles Akutmodtagelse |Fdsler, hvor kan de finde sted? |
At man kan ndre tilbuddene p et sygehus alt efter hvilke behov, patienterne har. F. eks. behandling med strlekanon om aftenen i perioder med lange ventelister.
Forvagt, mellemvagt, bagvagt, beredskabsvagt
Et sprgsml om, hvor meget erfaring eller anciennitet en lge har. Forvagt er den lge med mindst erfaring, og bagvagten er den mest erfarne, der er p vagt. I en skadestue vil det typisk vre forvagten, der tager imod patienten. Han kan s f hjlp fra mellem- og bagvagt, hvis der er brug for det.
Klinik, der foretager planlagte behandlinger eller operationer, der er stor eftersprgsel p. F. eks. behandling af reknuder og gr str.
Fdsler, hvor kan de finde sted?
P akutsygehusene og p -sygehus.
Graduering | Gynkologi |
Opdeling af patienter alt efter tilskadekomst. Kan en patient f. eks behandles ambulant.
Lren om kvindesygdomme.
Lren om blodet og dets sygdomme.
En periode, hvor alle fr lejlighed til at sige deres mening om et politisk forslag.
Implementering | Indlggelsesfrekvens | Intern medicin | Invasiv |
Nr tingene sttes i gang.
Et sprgsml om, hvor mange der bliver indlagt i forhold til forskellige faktorer. Det kan f. eks. opgres efter bopl, alder, kn og andet.
Den gren af lgekunsten, som behandler sygdomme med indvortes midler eller mediciner. Modsat kirurgi.
Behandling hvor man er ndt til at operere i modstning til at behandle med medicin.
KAG-undersgelser | Kardiologi | Karkirurgi | Kirurgi | Kliniske servicespecialer | Klinisk set-up | Kommissorium | Kronisk |
KoronarArteoGrafi. Forundersgelse til hjerteoperation.
Lren om hjertet og dets funktioner.
Kirurgi af kar (arterier og vener). Da der findes kar overalt i organismen, kan karkirurgen operere i samarbejde med alle andre kirurger.
Operationer
Rntgen, anstesi, laboratorium.
Det ndvendige udstyr til at behandle eller operere en bestemt sygdom.
En opgave, der er givet til en gruppe personer (kommission), som har et srligt tidsbegrnset hverv isr undersgelse af et bestemt problem.
En sygdom, man fejler resten af livet.
Landsdels-funktioner | Lgeambulance | Lgebil | Lgehelikopter | Lgevagt | Lgevisitation |
Hjt specialiserede behandlinger, der udfres f steder i landet (p universitetssygehuse).
Ogs kaldet lgebil eller akutbil. En bil bemandet med en speciallge oftest med en redder som chauffr og assistent. Medbringer avanceret udstyr til behandling af akut syge og svrt tilskadekomne patienter. Kan ikke medtage patienter.
Er bemandet med speciallger. Visse steder i Region Syddanmark er det praktiserende lger, der rykker ud fra egen praksis.
Region Syddanmark samarbejder med lgehelikopter i Niebll. I Danmark er der for jeblikket to forsgsprojekter i gang - et i Region Midtjylland og et i Region Hovedstaden.
Praktiserende lge, som udover normal arbejdstid, tager imod patienter med behov for lgehjlp her og nu. Bde via almindelig konsultation og over telefonen.
Lgen beslutter, hvilken behandling eller undersgelse, patienten skal henvises til.
Medicoteknisk udstyr | Meraktivitetsafregning |
En fllesbetegnelse for det apparatur og udstyr der anvendes til diagnostik, behandling og pleje af patienter p sygehusene.
Hvis et sygehus udfrer flere behandlinger eller operationer end aftalt, afregnes det efter en bestemt takst.
Neurologi | Neonatal | Ndbehandler |
Lren om nervesystemet i rask og syg tilstand. Dog ikke mentale sygdomme.
Afdeling for brn, der er fdt for tidligt.
Oftest en brandmand der har fet et 2 dages kursus i basal ndbehandling.
Obstetrik | Onkologi | Optageomrde | Ortopdkirurgi | Overlge |
Lren om fdselshjlp.
Krft. Lren om svulster og tumorer.
Det samme som befolkningsunderlag.
Operationer i knogler og muskler. Det er ogs blevet kaldt "den hrde kirurgi", da der ofte er tale om operation af knogler.
Stillingsbetegnelse, f.eks. ledende overlge, specialeansvarlig overlge.
Pacemaker | Paramediciner | Par-sygehus | Patientunderlag | Planlagt aktivitet | Praksisomrdet | Prhospitale indsats | Prhospitale interimsplan | Psykiatri | Pdiatri |
De nervecentre i hjertet, som kontrollerer hjertets rytmiske sammentrkninger. Ogs et elektronisk apparat, der indopereret under huden kan sikre normal hjerterytme ved visse hjertesygdomme.
En overbygning p behandleruddannelsen. Paramedicinerne m give visse former for medicin via en vene, men stadig efter instruktion og ordination af lge. Krer i almindelig ambulance, men anvendes ogs i akutbiler, der krer i omrder, hvor der ikke er lgebiler.
Sygehus, der er par til et akutsygehus. Her vil der vre akut modtagelse af bestemte medicinske patienter, planlagte indlagte patienter inden for isr ortopdkirurgi, ambulatorier og dagkirurgi og varetagelse af mindre skader. Skal vre fusioneret med akutsygehuset p sygehusniveau og afdelingsniveau.
De patienter, der er i det omrde, der hrer til sygehuset. Se befolkningsunderlag.
Det modsatte af akut. F.eks. behandling eller operation, som er planlagt i forvejen.
Dkker bredt de lger, fysioterapeuter osv. der har deres egen praksis. I forhold til akutberedskabet er det srligt de praktiserende lger og praktiserende speciallger, der bliver omtalt.
Handler om alt det, der sker, fr patienten kommer til sygehuset. Det vil f. eks. sige alarmcentralen, ambulancekrslen, og lgehelikopter.
Overgangsplan, der fungerer indtil en ny trder i kraft.
Den del af lgevidenskaben, der handler om sindet.
Videnskaben om brnesygdomme.
Radiologi | Reducerede akutfunktioner | Rehabilitering | Rekrutteringsunderlag | Reservelge | Responstid | Rygcenter | Rdighedsvagt fra bolig |
Lren om strling og den medicinske anvendelse.
De sygehuse, der kan behandle et mindre antal akut opstede sygdomme.
Efterbehandling og optrning af patienter.
Hvor mange lger der er at vlge ud fra, nr der skal ansattes.
Yngre lge under uddannelse.
Tiden fra det jeblik ambulancestationens vagtcentral fr meldingen fra 1-1-2 centralen og til ambulancen er fremme ved patienten.
Center, der behandler ryglidelser.
Vagttype, der gr ud p, at man kan kaldes p arbejde fra hjemmet.
Sammedagssygehus | Selekteret akut Udvalgt akut | Skadeklinik | Skadestue | Skadestuefunktioner med lgelig backup | Skadestue Level II | Somatik | Specialeplanlgning | Speciallge | Specialsygehus | Stationr aktivitet | Subakut | Sundhedsstyrelsen | Sygeplejerskebil |
Et sammedagssygehus er et sygehus, hvor man ikke kan blive indlagt, og hvor der er frre krav til bredden i den faglige backup.
Her behandles alle patienter ambulant. Det vil sige man mder op p sygehuset, bliver behandlet og kommer hjem samme dag igen.
F.eks. lgens vurdering af, om en patient skal p skadestue eller skadeklinik. Eller akut-sygehus eller parsygehus. En opdeling af de akutte patienter.
Skadeklinikker er typisk bne i tidsrummet 8-22 og bemandes med behandlersygeplejersker, der har gennemget en srlig uddannelsen.
P skadeklinikker behandles mindre og ikke-komplicerede skader, hvor behandlersygeplejersker afslutter selv godt 90 pct. af alle de behandlinger.
Derudover kan behandlersygeplejersken ordinere rntgenbilleder og via telemedicin (computer) f billeder konfereret med ortopdkirurgen p det nrmeste akutsygehus.
Der er dgnbne skadestuer p alle akutsygehuse. Her lever det lgelige beredskab op til de krav, som stilles af Sundhedsstyrelsen.
Skadestuefunktioner med lgelig backup
Der er dgnbne skadestuefunktioner med lgelig backup, hvor der kan behandles mindre skader og ikke-alvorlige medicinske tilstande.
Udgangspunktet er anvendelse af det af Sundhedsstyrelsens anbefalede klassifikationssystem fra USA, der inddeler akutmodtagelse p fire niveauer, men som tilrettet danske forhold inddeles i tre niveauer.
Level 1: Ressourcer til at hndtere ethvert aspekt af et traume.
Level 2: Ressourcer til at indlede behandlingen af ethvert traume og frdiggre behandlingen af de patienter, der ikke transporteres til et level 1-sygehus.
Level 3: Ressourcer til hurtig vurdering af den tilskadekomne og eventuel genoplivning, ndoperation og stabilisering fr overflytning til traumecenter med flere ressourcer og faciliteter.
Den del af lgevidenskaben, der handler om kroppen.
Overordnet planlgning i forbindelse med de lgelige specialer. Hvilke sygehuse, der skal vre tilknyttet.
For at blive speciallge skal den uddannelsessgende lge efter turnusuddannelse gennemg introduktionsuddannelse, hoveduddannelse og en teoretisk uddannelse. Tilladelse til at betegne sig som speciallge opns efter ansgning til Sundhedsstyrelsen.
Et specialsygehus er et sygehus, der varetager srlige specialer.
Afstanden til et specialsygehus er ikke altafgrende for kvaliteten af behandlingen. Her er det mere et sprgsml om at sikre et tilstrkkeligt befolkningsunderlag, s lgernes ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.
Behandlingen af indlagte patienter.
Forbigende sygdom. Mellem akut og kronisk. En grad af akuttilstand. Se selekteret akut.
Sundhedsstyrelsens overordnede opgaver er fastlagt i loven om sundhedsvsenets centralstyrelse. Sundhedsstyrelsen skal bl.a.:
- hjlpe sundhedsministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmssige anliggender
- flge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid vrende faglige viden p sundhedsomrdet
- orientere den relevante myndighed, nr styrelsen bliver bekendt med overtrdelser eller mangler p sundhedsomrdet. Sundhedsstyrelsen skal ogs orientere offentligheden, nr srlige sundhedsforhold gr det ndvendigt
- rdgive sundhedsministeren og andre myndigheder i sundhedsfaglige sprgsml
- fre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udfres af personer inden for sundhedsvsenet, herunder indstille fratagelse af autorisation, hvis det antages, at udveren er til fare for andre mennesker.
Hertil kommer en rkke srlige opgaver fastlagt direkte i srlove p sundhedsomrdet, bl.a. i sygehusloven, sygesikringsloven, lgeloven og gldende autorisationslove, embedslgeloven og lov om smitsomme sygdomme. Embedslgevsenet varetager tilsvarende opgaver p lokalt niveau i de enkelte regioner.
Det samme som en lgeambulance det er bare en anstesisygeplejerske, der rykker ud.
Thoraxkirurgi | Tilstedevrelsesvagt | Traumecenter | Tyske lgebiler |
Specialomrde indenfor kirurgien, som omfatter indgreb i brystkassen og dens organer.
Vagtform, hvor lgen befinder sig p sygehuset.
Kan modtage svrt tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter, som krver speciel indsats og samarbejde p stedet mellem mange specialer p hjt specialiseret niveau. I Region Syddanmark findes traumecenter p OUH.
I Snderjylland har man en aftale med tyske lgebiler, der kan rykke ud over grnsen og varetage samme funktion som de danske lgebiler.
Udvidede frie sygehusvalg | Ultralydsbehandling | Universitetshospital | Urologi |
Patienter, der ikke indenfor to mneder efter henvisning kan tilbydes behandling p et offentligt sygehus kan vlge at lade sig behandle p private sygehuse og klinikker i Danmark eller p sygehuse i udlandet. Boplsregionen skal betale for behandlingen. Det er en forudstning for at benytte det udvidede frie valg, at det valgte sygehus eller den valgte klinik har en aftale med Danske Regioner om deres behandlingstilbud.
Medicinsk behandling med lydblger, som overskrider 20.000 svingninger/sek., hvilket ret ikke kan opfatte. Anvendes isr til undersgelse af maven, f.eks. for at lokalisere en galdesten eller undersgelse af lever eller nyrer. Der anvendes ogs ultralyd til undersgelse af hoved- halsomrdet, f.eks. ved sygdom i skjoldbruskkirtlen eller ved forkalkning af halspulsrerne, og til at undersge hjertet. Ultralyd anvendes ogs til at undersge den gravide mave.
Et universitetshospital er kendetegnet ved hj specialiseret behandling af patienter og et forskningsmilj, der rkker ud over regions og landets grnser.
Lren om urinvejenes sygdomme og deres behandling.
De lgelige vagtlag bestr af forvagt, mellemvagt, bagvagt og evt. bagbagvagt. Et dgnberedskab bestr af flere vagtlag, men sammenstningen af vagtlag er forskellig fra speciale til speciale.
At et job er ledigt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der findes specifikke lsninger i srligt tyndt befolkede omrder med er eller -lignende geografi. Den lange transporttid til et akutsygehus krver, at der m findes et lokalt tilbud.
Siden er sidst opdateret 22-7-2025
ion Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle |